Koh Tao Diving, Koh Tao Dykning, Koh Tao Dykking, Thailand Dykning, Thailand Dykking



Koh Tao betyder direkte oversat skildpaddeøen. Øen blev i 30erne og 40erne brugt som fængselsø af den daværende regering - idag er den paradis for turister og rejsende...


Sol, stand og krystal klart vand...
Kridhvide strande, turkisblåt vand, grønne bjerge, facinerende klippeformationer. Koh Tao har alt hvad hjertet kan begære og alt hvad man forestiller sig når man drømmer om en solbeskinnet tropeø.

'Skildpaddeøen' hentyder til de residente havskildpadder, som ofte besøger øens mange koralrev og strande.




Kort fortalt...
Koh Tao er Thailands tyvende største ø og måler ialt 21 kvadratkilometer.

Ved sidste folketælling fandtes der 650 fastboende personer på øen, hertil skal nok lægges en små 100 'udlændinge' og tilfyttere!

Set fra siden, løber der en 'bjergkæde' langs Koh Tao fra nord til syd, dette betyder, at der altid er en læside på Koh Tao året rundt, næsten ligemeget hvorfra vinden blæser. Så der er aldrig nogen problember med at svømme eller snorkle i en af Koh Taos ialt 10 kønne bugter.




Der er romantik i luften...
Koh Tao er vidt berømt for sine fantastiske solnedgange. Aftenhimmelen eksploderer i orange, lilla, gule og røde farver og Sairee Beach er det bedste sted at befinde sig, når dette smukke skue finder sted.

Spis på en af de små strandrestauranter og kig din elskede dybt i øjnene - mere romantisk bliver det ikke. Prøv også "The Little Mermaid" - øens eneste danske restaurant hvis i har været væk hjemmefra længe.